Vi har foreløbigt set på ni indsatser, der beskriver de forskellige potentielle tiltag inden for naturfremme i området. Du finder den foreløbige naturscreening under sektionen “projektmaterialer“.

Det er dog vigtigt for os, at projektet er forankret lokalt, og vi håber derfor, at få en masse forslag og input fra borgerne i området til en plan for at styrke biodiversiteten i området.

Momentums Plan for Naturfremme

Klimakrisen og biodiversitetskrisen hænger uløseligt sammen og kræver, at vi ændrer måden, vi bruger vores landbrugsarealer på. Når vi udvikler nye vedvarende energiprojekter, skal vi derfor skabe sammenhængende og flersidige landskaber, der giver plads til både klima- og biodiversitetsløsninger på de samme arealer. 

Vores overordnede mål er, at arealer med vedvarende energi skal bidrage til at styrke, beskytte og genoprette naturen, så vi efterlader naturen i en bedre kvalitet. Vi opstiller kun vedvarende energi på landbrugsarealer og fremmer derved ny natur og tilbageholder kvælstof på den jord, som før har været intensivt dyrket. Samtidig har vi mulighed for at styrke og genoprette nærtliggende naturarealer og i mange tilfælde binde naturarealer sammen på ny. 

Sammen med eksperter har vi udviklet en konkret plan, som giver os et værktøj til at indarbejde biodiversitet og natur i nye sol- og vindprojekter på land. Vigtige aktører som Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Institut for Ecoscience AU og SEGES er blevet inddraget i processen. 

Hvis du vil vide mere, kan Momentums Plan for Naturfremme læses her.  

Tiltag i Vognserup energipark

Der er en række naturtiltag, som vi allerede nu kan se et stort potentiale i at indarbejde i forbindelse med en gennemførelse af Vognserup energipark.

Arealet langs Kobbel Å friholdes for solceller og omdannes i stedet til et varieret naturområde med eng-karakter, naturligt skrånende brinker ned til vandløbet og med sten i vandet. I dag er Kobbel Å på denne strækning en 2-3 meter dyb kanal uden høj naturværdi, og det er Naturstyrelsens konklusion, at vandstanden i åen ikke kan hæves af hensyn til afvanding fra ejendomme opstrøms. Naturligt skrånende brinker vil betyde, at åen alligevel kan få mere plads og kan give dyrelivet bedre adgang ned til vandet og forbedre forholdene for vandplanterne. Det langstrakte åbne naturområde langs Kobbel Å vil sammen med et åbent område i den sydligste del af projektområdet også fungere som korridor for dyrelivet.

Det store moseområde syd for Vognserup energipark skal blive ved med at være vild natur. Vi vil gerne fremme mosens naturværdi med naturplejegræsning for at forbedre levestederne for de vilde dyr og planter. Mosen har længe været under tilgroning, så over halvdelen af området nu fremstår som krat, og den øvrige mose er domineret af højt græs uden plads til de blomster og sommerfugle, der ellers er kendetegnende for moser. Kreaturgræsning kan vende denne udvikling og føre området tilbage til sin naturlige tilstand.

Derudover ønsker vi at fremme artsrigdommen på hele energiparkens solcelleareal med 120 hektar udsåning af naturlige plantesamfund fra overdrev, tørre enge og lysåbne skove. Imellem lavtvoksende græsser af fx vellugtende gulaks og hjertegræs kan de mange udsåede blomster af fx stor skjaller og kratviol sprede sig naturligt og sikre pollen og nektar til fx bier og sommerfugle. Insekterne er motoren i en længere fødekæde for fugle og pattedyr. Mulighederne i et solcelleareal af denne størrelse er gode og vil bidrage med mere natur på en stor skala.

Centralt i projektområdet har markjorden et højere indhold af kulstof end det øvrige område. Kulstoffet stammer fra nedbrudt tørv, der er dannet i et skrånende terræn ned mod Kobbel Å. Det tyder på, at et afgrænset område tidligere har været overrislet af vand fra afstrømning af den højtliggende sø midt i projektområdet. Ved at stoppe de dræn, der i dag løber under marken i dette område, vil vi gerne genskabe det oprindelige lavbundsareal og give plads til, at tørven kan gendannes og sikre den oprindelige engvegetation kan indvandre. Læs mere om områdets lavbundspotentiale i afsnittet ”Naturstyrelsens klima-lavbundsprojekt”.

De to små jagtremisser i den nordlige del af markerne kan også forvandles til gode levesteder for vilde dyr med en række naturtiltag såsom at bore hulheder i træstammer, rydde ikke-hjemmehørende planter og stoppe dræn og grøfter. Kombinationen af fugtige forhold, skader på træerne og hulheder kan skabe værdifulde mini-levesteder for særligt svampe og hulrugende fugle.

Det er dog vigtigt for os, at projektets naturtiltag er forankret lokalt, og vi håber derfor, at få en masse forslag og input fra borgerne i området til en plan for at styrke biodiversiteten i projektet.

Vi har foreløbigt set på ni indsatser, der beskriver de forskellige potentielle tiltag inden for naturfremme i området. Du finder den foreløbige naturscreening under sektionen “projektmaterialer“.

Vognserup energipark og Naturstyrelsens Klima-lavbundsprojekt

Der er ikke nogen konflikt mellem det statslige klima-lavbundsprojekt ”Enge ved Kobbel Å” og Vognserup energipark. Momentum har givet en bindende erklæring til Holbæk Kommune og Naturstyrelsen om, at klima-lavbundsprojektet ikke skal udvise hensyn til energiparken. Desuden indgår der et målrettet lavbundsprojekt på energiparkens areal som en del af de mange naturtiltag, der ønskes gennemført samme med energiparken. Energiparken vil også tilbageholde 2,2 ton rent kvælstof om året fra at blive udledt til Isefjord, fordi udtagning af 120 hektar landbrugsjord til solceller svarer til en braklægning (ekstensivering) af arealerne. Solcelleparker er derfor også listet som et konkret virkemiddel i Grøn Trepart.

Klima-lavbundsprojektet Enge ved Kobbel Å ligger vest og syd for Vognserup Energipark. Det indledende undersøgelsesområde for klima-lavbundsprojektet omfattede også 96 hektar af markerne ved Vognserup, hvor energiparken nu planlægges, men efter Naturstyrelsens tekniske gennemgang af undersøgelsesområdet er klima-lavbundsprojektet nu afgrænset fra 650 til 460 hektar. Markerne ved Vognserup indgår således ikke i det realiserbare klima-lavbundsprojekt.

Vognserup energipark er i den tekniske gennemgang taget ud af klima-lavbundsprojektet. Markerne dræner naturligt direkte ud i Kobbel Å og kan derfor ikke lede vand til klima-lavbundsprojektets vådområde. Derudover har markerne ved Vognserup kun 30 % tørvejord, mens det nu planlagte klima-lavbundsprojekt har 81% tørvejord, og tørvejorden ved Vognserup er ganske overfladisk som følge af underliggende sand- og lerlag.

De mange naturtiltag med fx naturplejegræsning og hulheder i træer, som er en del af Vognserup energipark vil være en mærkbar forbedring for hele områdets udvikling mod mere natur. Med Vognserup energipark vil der blive investeret i målrettet naturgenopretning, der kan accelerere udviklingen af særligt insektlivet og blomsterfloret i området, og understøtte processen mod en rigere natur i hele området. Endelig sikrer vi med Vognserup energipark plads til tørre naturtyper som overdrev på de højtliggende markjorde, hvilket ellers er helt fraværende i område og i planerne for klima-lavbundsprojektet som helhed. En mosaik af forskellige naturtyper på både tørre og våde arealer vil altid være at foretrække i et større sammenhængende naturområde.

Billede: Kobbel Å er i dag en gravet kanal gennem projektområdet

Hvordan vi arbejder med naturen i praksis

Vi har udviklet en proces for, hvordan vi målrettet arbejder med at fremme biodiversiteten igennem hele projektets levetid – fra de før­ste screeninger af potentielle områder til nedtagning af anlæggene, når projektet afsluttes, typisk efter 30 års drift.

Som det første afstemmer vi med lodsejeren, hvad der kan lade sig gøre i forhold til en meningsfyldt arealforvaltning. Herefter følger de indledende faser, som omfatter screeninger, dialog med naboer, kommunen og lokale aktører samt baselineundersøgelser af områdets naturforhold. Disse faser danner grundlaget for at fastsætte konkrete naturmål og udvælge specifikke indsatser, der er tilpasset projektets aftaler med lodsejer, anlæggets størrelse og områdets eksisterende naturværdier og potentialer.

Vi udarbejder en konkret forvaltnings­plan og overvåger løbende, at vores naturindsatser er effektive i for­hold til de naturmål, vi har fastsat.

Magnus Holo
Projektchef

Har du et forslag eller en god idé?

Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du har idéer der kan styrke biodiversiteten eller der kan gøre rekreativt gavn for området.