Der er mange spørgsmål der rejser sig, når der udvikles nye anlæg i ens nærområde. Vi har samlet de hyppigste overvejelser her.

Lyd er ofte en kilde til bekymring, når det kommer til vedvarende energianlæg, og hvordan lyd opfattes, er bestemt subjektivt.

Ved solcelleanlæg er det invertere og transformerstationer der udvikler lyd, primært i dagtimerne når panelerne producerer strøm. Disse placeres strategisk i anlægget, så langt væk fra naboejendomme som muligt.

Normalt vil man i en afstand på 200 m ikke kunne høre lyden fra hverken inverterne eller fra transformerstationerne. De nærmeste naboer ligger 395 meter fra de planlagt solceller i Vognserup Energipark.

De gældende krav til støj fra vindmøller er 42 dB ved 6 m/sekund og 44 dB ved 8 m/sekund. Vi har udført støjberegninger for de fire nye vindmøller, som viser, at projektet vil overholde de gældende støjkrav.

Man kan læse meget mere om støj og vindmøller hos VidenOmVind her.

De mørke paneler absorberer solens stråler i så høj grad, at kun 4-5 procent af strålerne reflekteres til omgivelserne.

Derudover bliver panelerne antirefleksbehandlet, som yderligere reducerer refleksionen med 1-2 procent.

I Danmark findes der vejledende grænse-
værdier for skyggekast, som anbefaler at der ved planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året.

Der er ikke påvist nogen sammenhæng mellem solceller og miljøskadende stoffer som f.eks. bly og PFAS.

Bekymringer går ofte på afvaskning fra forsideglas og fluorplast på solcellernes bagside. Vi arbejder altid med dobbeltsidet solceller, hvor bagsiden er beklædt med et glaslag og ikke fluorplast.

Antirefleksbehandlingen på forsiden består enten af små ujævnheder i selve glasset eller af et tyndt lag overfladebelægning. Denne belægning kan bestå af titanuimdioxid, siliciumnitrid eller grafén, som normalt er helt uproblematiske. Bly findes i små mængder i loddeforbindelserne mellem solcellerne og er ligeledes helt uproblematisk under drift.

Du kan læse mere hos Miljøstyrelsen her. Teknologisk Institut beskæftiger sig ligeledes med risikoen for udvaskning fra solpaneler. Læs deres rapport fra 2019 her.

Moderne vindmøller er designet til at være hårdføre overfor barsk vind og vejr, og vingerne som primært består af glasfiber og resin, er derfor meget svære at nedbryde. Det er derfor meget små mængder materiale der slides af vingerne. Læs mere hos VidenOmVind her.

Miljøstyrelsen offentliggjorde i 2023 en screeningsundersøgelse som kortlagde hvorvidt der sker udvaskning af PFAS fra gamle, deponerede vindmøllevinger. Undersøgelsen viser, at vindmøllevinger på deponi ikke er kilde til PFAS-forurening. Læs mere her.

Der er stort fokus på værditab på ejendomme tæt ved VE-anlæg, og vi anerkender behovet for, at naboer kan få vished for deres fremtid. Derfor er vi altid interesserede i at indgå i dialog med naboer om mulighederne for at indgå en privatretslig aftale om kompensation eller i særlige tilfælde mulighed for at sælge ejendommen til os.

Du kan også få Taksationsmyndigheden til at beregne et værditab på din ejendom, men i så fald bortfalder de privatretlige muligheder. Find mere information om Taksationsmyndigheden her.

Værditab på ejendomme i nærhed til VE-anlæg har i Danmark historisk baseret sig på vindmøller, imens samme viden vedrørende solcelleanlæg er mere begrænset. Der er meget nyttig viden at finde hos Viden om Vind vedr. blandt andet værditab på ejendomme. I 2023 lavede KRAKA en analyse, som også kan være nyttig at orientere sig i. Læs mere her.

Størrelsen på en kompensation vil dog altid basere sig på det specifikke projekt, ejendommens værdi, beliggenhed ift. anlægget mm.