Der er mange spørgsmål der rejser sig, når der udvikles nye anlæg i ens nærområde. Vi har samlet de hyppigste overvejelser her.

Lyd er ofte en kilde til bekymring, når det kommer til vedvarende energianlæg, og hvordan lyd opfattes, er bestemt subjektivt.

Ved solcelleanlæg er det invertere og transformerstationer der udvikler lyd, primært i dagtimerne når panelerne producerer strøm. Disse placeres strategisk i anlægget, så langt væk fra naboejendomme som muligt.

Normalt vil man i en afstand på 200 m ikke kunne høre lyden fra hverken inverterne eller fra transformerstationerne. De nærmeste naboer ligger 395 meter fra de planlagt solceller i Vognserup Energipark.

Nyere vindmøller er konstrueret, så de støjer mindst muligt. En lydisoleret kabine og gummiophæng af udstyr mindsker støjen fra generator og gearkasse. Støjen fra nyere vindmøller kommer derfor i højere grad fra vingernes susen.

Vindmøller skal døgnet rundt overholde støjkrav på 42 dB og 44 dB for beboelse i det åbne land ved henholdsvis 6 og 8 m/s målt ved udendørsarealer højest 15 meter fra beboelse. Ved vindstyrke over 8 m/s vil selve vindens susen oftest være højere end støjen fra vindmøllerne.

44 dB kan sammenlignes med lyden fra ventilation på et kontor eller en hvisken.

Du kan læse meget mere om støj og vindmøller hos VidenOmVind her.

I dag oplever man stort set ikke genskær fra solceller og slet ikke i et omfang, der kan blænde. Moderne solcellepaneler er designet til at absorbere solens stråler maksimalt af hensyn til strømproduktionen.

Derudover er solcellepanelerne antirefleksbehandlet med en mattering af glasset, så man i dag ikke vil opleve genskær fra solcellerne.

Bor du tæt på en vindmølle kan du opleve det vi kalder skyggekast. Det er når vingerne roterer ind foran solen og kaster en skygge, der kan ligne et blink. Huse der ligger øst og vest for en vindmølle vil opleve mest skyggekast, fordi solen står lavest på himlen i begge disse verdenshjørner og derfor rammer de roterende vinger.

I Danmark kan kommunen stille krav til en vindmølles skyggekast. Det anbefales, at naboejendomme ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året.

Skulle en bolig være placeret, så det årlige antal skyggetimer løber op i mere end de anbefalede 10 timer, så vil vindmøllen blive slukket.

Der anvendes ikke PFAS i solcellepaneler og der sker ikke en forurening af jorden under et solcelleanlæg.

Bekymringer går ofte på afvaskning fra forsideglas og fluorplast på solcellernes bagside. Vi arbejder altid med dobbeltsidet solceller, hvor bagsiden er beklædt med et glaslag og ikke fluorplast.

Antirefleksbehandlingen på forsiden består enten af små ujævnheder i selve glasset eller af et tyndt lag overfladebelægning. Denne belægning kan bestå af titanuimdioxid, siliciumnitrid eller grafén, som normalt er helt uproblematiske. Bly findes i små mængder i loddeforbindelserne mellem solcellerne og er ligeledes helt uproblematisk under drift.

Du kan læse mere hos Miljøstyrelsen her. Teknologisk Institut beskæftiger sig ligeledes med risikoen for udvaskning fra solpaneler. Læs deres rapport fra 2019 her.

Moderne vindmøller er designet til at være hårdføre overfor barsk vind og vejr, og vingerne som primært består af glasfiber og resin, er derfor meget svære at nedbryde. Det er derfor meget små mængder materiale der slides af vingerne. Læs mere hos VidenOmVind her.

Miljøstyrelsen offentliggjorde i 2023 en screeningsundersøgelse som kortlagde hvorvidt der sker udvaskning af PFAS fra gamle, deponerede vindmøllevinger. Undersøgelsen viser, at vindmøllevinger på deponi ikke er kilde til PFAS-forurening. Læs mere her.

Vi er optaget af at passe på dyreliv og biodiverstitet de steder, hvor vi opstiller vindmøller. Derfor følger vi forskningen på området tæt. Ny og omfattende forskning viser, at fugle kun i meget få tilfælde kolliderer med vindmøller. Et stort europæisk studie af rød glente viser f.eks., at der årligt dør 1-2 røde glenter (0,17 %) ud af 1.000 individer på tværs af Europa.

Observationer hos Dansk Ornitologisk Forening viser ynglende ugler 1-2 km fra 150 meter høje vindmøller tæt på Ringkøbing, ved Holstebro og ved Aulum, så hverken vinger eller lyd har fortrængt dem.

Infralyd er lyd mellem 0-20 Hz. Som oftest kan mennesker ikke høre infralyd.

Vindmøller udsender også infralyd fra vingernes rotation, men for den normale vindmølletype med vingerne foran møllens tårn (på vindsiden) er det undersøgt, at infralyd er uden betydning. Selv tæt på vindmøllerne er niveauet for infralyd langt under den normale høretærskel, og infralyd betragtes derfor normalt ikke som et problem i forhold til støjgener.

Nogle naboer til vindmøller er bekymrede for, om infralyd er skadeligt for helbredet, selv om man ikke kan høre eller mærke det. Miljøstyrelsen og Sundhedstyrelsen vurderer ikke, at de danske retningslinjer for støj og infralyd skal ændres, da der ikke er fundet sammenhæng mellem helbredsmæssige konsekvenser og infralyd fra vindmøller. Læs mere om infralyd og støjgener ved vindmøller på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Der er stort fokus på værditab på ejendomme tæt ved VE-anlæg, og vi anerkender behovet for, at naboer kan få vished for deres fremtid. Derfor er vi altid interesserede i at indgå i dialog med naboer om mulighederne for at indgå en privatretslig aftale om kompensation eller i særlige tilfælde mulighed for at sælge ejendommen til os.

Du kan også få Taksationsmyndigheden til at beregne et værditab på din ejendom, men i så fald bortfalder de privatretlige muligheder. Find mere information om Taksationsmyndigheden her.

Værditab på ejendomme i nærhed til VE-anlæg har i Danmark historisk baseret sig på vindmøller, imens samme viden vedrørende solcelleanlæg er mere begrænset. Der er meget nyttig viden at finde hos Viden om Vind vedr. blandt andet værditab på ejendomme. I 2023 lavede KRAKA en analyse, som også kan være nyttig at orientere sig i. Læs mere her.

Analyser viser, at en ejendom tæt på et anlæg kan miste op til 12 procent i værdi. Læs COWIs analyse af værditab påvirket af vindmøller.

Størrelsen på en kompensation vil dog altid basere sig på det specifikke projekt, ejendommens værdi, beliggenhed ift. anlægget mm.